Bogen

Livet i din hand

Anders Veetman Kalmose

Anders Veetman Kalsmose har arbejdet med håndlæsning siden 1989. Han er autodidakt og har været selvstændig siden 1993. Bogen bygger på hans erfaringer samt de utal af klienter han har haft igennem årene rundt omkring i verden. Ander Veetman Kalsmose er kendt fra dagspressen og har medvirket i flere avis-interviews samt i Radio og Tv.

Bogen kan læses af alle uanset baggrund – den har et enkelt sprog og giver nye veje til kunsten at læse i hånden. Bogen beskriver bl.a., hvordan menneskets åndelige struktur, parforhold, børn og job ses i hånden. Den kendte forfatter og musiker Lars Muhl har skrevet forord til bogen og han skriver bl.a.:

Nu har Anders skrevet en bog, og, som han siger, så bliver det nok den eneste bog, han kommer til at skrive i denne inkarnation. Uanset om dette nu kommer til at holde stik, eller ej, er det vigtigt at forstå, at denne lille, store bog, er resultatet af et helt livs esoteriske og praktiske erfaringer udtrykt gennem arbejdet med andre mennesker. ”Livet i din hånd” løfter traditionel håndlæsning op på et nyt plan. Samtidig med, at bogen er praktisk og lige til at gå til, efterlader den plads til, at vi som brugere af den, kan udvikle vores egen intuition, og gribe vor egen mytologi, der, hvor den sande læsning foregår.

Bogen er ikke en teknisk håndlæsningsbog i traditionel forstand – bogen fjerner nemlig det indforståede og mytiske omkring det at læse i hænder.

Bogen kan købes hos Lemuels books eller hos din boghandler, men kan ikke købes direkte hos mig.